At gå Caminoen2013-09-21 17.20.33

Jeg var til en privat sammenkomst for nylig, hvor der var inviteret en meget erfaren vandrer, som havde gået Caminoen adskillige gange, for at indvi os alle i det at gå Caminoen.

Det blev et meget interessant og underholdende foredrag – ikke mindst bagefter, hvor snakken gik. Det fik mig til at reflektere over, hvor mange forskellige bevæggrunde der var for at ville gå Caminoen.

Nogle ville gå den, fordi de så havde gjort det, altså kunne sætte et flueben – tjek – har gået Caminoen – tjek. Andre så det som en udfordring og ville overveje at gå hele strækningen. Atter andre ville tage deres børn med for at gøre det til en læringsproces. Så var der de mere praktisk orienterede, der havde overvejelser om, hvorvidt de kunne holde til det rent fysisk, hvordan de skulle komme fra A til B, hvor de kunne overnatte og hvor langt de skulle gå pr. dag.

Der blev spurgt om man skulle gå i tavshed, hvilket vores foredragsholder ikke anbefalede, da det for ham også handlede om det sociale og mødet med andre kulturer.

Det var super interessant at høre de mange spørgsmål og refleksioner, ikke mindst fordi jeg kunne drage mange paralleller til mit arbejde som mindfulness underviser.

Hvis jeg skulle gå sådan en tur, ville det være for at rense sindet og komme i en meditativ tilstand ved at gå og bare være. Ikke skulle noget på en bestemt måde, men bare være med det, der nu var og er. Jeg ville være i stilhed det meste af tiden – en spirituel tilgang – ja, men det er nu for mig og for mange af mine klienter, den måde vi får stilnet sindet og kommer i kontakt med det, som hverdagens travlhed ikke tillader, vi har kontakt til.2014-06-15 11.23.04

Min ”Camino” ligger på Samsø

Fra den 27.-29. maj vil jeg gerne invitere dig med til Samsø, hvor jeg igen afholder Silent Retreat. Her er det mere en indre rejse end en fysisk rejse, men jeg tror, at ligesom det at gå en pilgrimstur, så er et Silent Retreat en personlig rejse, hvor du kommer i kontakt med dit indre og lærer dig selv bedre at kende. Her er der også god tid og mulighed for at reflektere over livet omgivet af skøn natur.2014-06-15 11.25.06

Læs mere om Silent Retreat her https://1-floor.dk/silent-retreat-2/

Læs også hvad tidligere deltagere på Silent Retreats har fortalt om deres oplevelser på Samsø her https://1-floor.dk/profil/

Tilmelding skal ske til Tina Bakke mobil: 26 90 30 00 eller email: tina@1-floor.dk.

Betaling kan ske på kontonummer 8117-0003837232 eller via MobilePay på nummer 26 90 30 00.

Bindende tilmelding sker ved indbetaling af depositum på kr. 1.500,-

Prisen er 2.900,- kr. for delt dobbeltværelse og inkl. 2 overnatninger, al forplejning samt undervisning og en individuel session. Et enkeltværelse koster kr. 3.700,- pr. pers. (firmaer tillægges moms) Du skal selv sørge for transporten til og fra Samsø og retreatcentret.

Håber at se dig – kærligst Tina2014-06-15 11.26.57