1 Floor ved Tina Bakke Freivald

 

Min faglige baggrund: Jeg er indehaver af virksomheden 1-floor.dk, som tilbyder hjælp til personlig udvikling. 
Jeg er bl.a.uddannet og eksamineret Spirituel Integrativ krops & psykoterapeut, Mindfulnessinstruktør, yogalærer og kok samt flere forskellige coach uddannelser, efterudd. til Integrativ Somatisk Traumeterapeut.

Jeg har det meste af mit liv praktiseret meditation og underviser i dag andre i at lære at meditere og afholder bl.a. 8 ugers klassisk Mindfulness kurser.

Jeg afholder løbende seminarer i mental- og personlig udvikling, hvor eleverne lærer at være i nuet. Det gælder fx. mine Silent Mindfulness Retreats, som foregår i naturen langt væk fra hverdagens støj. Her er der fokus på krop, sind og sjæl, og her lærer deltagerne at slippe negative tanker, stress og ubalance. Kroppen kommer i balance gennem organisk og nærende mad, som jeg tilbereder. Jeg har en baggrund som kok, og mit hjerte brænder for den sunde mad.

Jeg har mere end 20 års erfaring inden for ledelse og HR-området, og jeg elsker at arbejde, hvor mennesket er i centrum og se det udvikle sig. Jeg er samtidig uddannet coach og rådgiver og hjælper andre med at sætte klare og præcise mål, både i deres private og professionelle liv.Mine mange års erfaring med ledelse og HR-arbejde har givet mig en bred kompetence indenfor coaching, personlig rådgivning samt mere nærværende lederskab. Jeg holder kurser og foredrag om Mindfulness i hverdagen med fokus på bedre trivsel på arbejdspladsen og i privatlivet.

Udover de kurser og retreats jeg selv afholder, er jeg under stadig løbende udvikling og uddannelse og på kurser hos andre læremestre og undervisere, for gennem egne studier at være fagligt opdateret ikke kun inden for mindfulness, men også indenfor videnskabsbaserede psykologiske retninger, f.eks. positiv psykologien samt det integrative hollistiske menneskesyn af krop, sind og ånd. Endvidere uddanner jeg mig løbende i terapeutiske metoder som er relevante i forhold til terapi, og modtager selv løbende supervision.

Jeg har personligt mærket hvordan splittelsen mellem krop og hoved, mellem tanke og handling, mellem rationalet og følelserne er direkte årsag til sygdom og smerte. Og har gentagne gange oplevet, hvordan smerten forsvandt, og kroppen mirakuløst kom sig, når der igen blev skabt sammenhæng mellem sindet og kroppen.
Jeg havde ikke klaret det uden hjælp fra psykolog, terapeuter, coaches, stakkevis af bøger og mange timers dyb meditation!
Denne selvudvikling har i høj grad lært mig, hvad den meditative træning kan og ikke kan.

1-floor er resultatet af min 20 år lange personlige og faglige læreproces der startede, da jeg var ung men på et tidspunkt blev sat i bero i en periode. Den periode hvor hovedet og kroppen ikke var i balance var lærerige, og gav stor personlig indsigt, da succes som mål, efter min erfaring aldrig vil kunne tilfredsstille.

____________________________________________________________________

Referencer:

Larmende effektivt – anmeldelse af Silent Retreat på Samsø
En stor og uforglemmelig oplevelse. Det var virkelig en dejlig øjenåbner, som jeg altid vil huske.Jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede, men blev overvældet af roen og naturen og den overvældende smukhed og skønhed, der omgav hele stedet. Stemningen var unik og dejlig for processen.Der var den helt rigtige balance mellem “faste planer” og “fri leg”. For det var, når der blev stille og ikke noget planlagt, at processen – rent personligt for mig – tog fart.

Både meditationer og yogaøvelser synes jeg var helt gode og perfekt afmålte. Ikke noget med underlige meditationer og yogaen var en perfekt blanding af “morgengymnastik” og udfordrende øvelser, hvor man gik lidt dybere.

Maden var HELT UFORGLEMMELIG OUTSTANDING SMUK SMAGFULD OG VIDUNDERLIG BÅDE PÅ UDSEENDE, SMAG OG EFFEKT! Hele kroppen blev 101% nurset.

Hvad jeg synes var specielt godt: Hele weekenden. Effekten. Den omsorg du yder. Det rum du skaber for deltagerne. Larmende effektivt. Tak for dig!!! Christina
____________________________________________________________________

Du har uden tvivl været den helt store og afgørende katalysator i vores proces, hvor du med din enestående karma, dejlige personlighed, åbenhed, lærende evne, et forstående sind og så selvfølgelig din store kompetence på dit område gjorde vores udvikling indholdsrig på både det følelsesmæssige samt læringsmæssige område. Denne kombination har været midlet og vejen til at sikre den absolut bedste oplevelse som har været outstanding på alle områder, hvilket du skal have stor tak for.

Mejlgade 45 har uden tvivl opfyldt mere, end vi havde turde håbe på. Allerede ved entre i fordøren på stueetagen mærker vi den gode karma ramme os. Din indretning og hele den gamle bygning, som emmer af nostalgi, er uden tvivl med til at styrke hele den 8 ugers oplevelse.

Vi har mødtes hver tirsdag fra 16.30 og 2-3 timer frem, hvilket har givet os muligheden for både at udfordre os selv ved at gå ind i stilheden efter en hektisk dag med mange tanker og følelser, og for at have tiden efterfølgende til en kort refleksion inden natten.

Øvelserne har fungeret positivt. Selvfølgelig kom dybden og effekten først virkelig til sin ret efter 3-4 undervisningsgange, hvor fokus, håndtering, accept med mere havde sat sig helt fast, hvilket gjorde effekten og outcome væsentligt stærkere.

Øvelserne under undervisningen samt privat i hjemmet har styrket vores indre ro, nærvær og generel styrke sindsmæssigt. Hvor det for begges vedkommende var to kaotiske og udfordrede sind, som kom ind under dine vinger, er vi uden tvivl kommet ud på den anden side med væsentlig sindsmæssig styrke, ro og værktøjer, som kan sikre fortsat vedligeholdelse og stabilitet – især der hvor autopiloten hurtigt sætter ind. Hvor det i starten var yderst angstfremkaldende for en kraftig stressramt elev at skulle omfavne, udvise accept og åbenhed for alle tanker, så er man nået til et punkt i dag, hvor håndteringen af tankerne, indre følelser mm. er blevet væsentligt styrket og ændret til en styrke og en evne til at kunne omfavne og mærke efter frem for at skubbe det væk og udskyde det.

Denne type mentaltræning har som ovennævnt beskrevet været væsentlig for os begge, som er i stillinger og livsperioder, hvor der sættes store forventninger til både faglige og personlige kompetencer på et virksomhedsmæssigt højt niveau samt i den private dagligdag med familie og hvad dertil hører.

Vi vil foreslå et kursus eller en form for overbygning efter de 8 uger, som kan sikre, at man kommer endnu dybere ned i sin krop og er i stand til at holde output fra de første 8 uger ved lige, inden man er 100 % selvkørende. Vi vil gerne have en godnat-øvelse, som skal være en kombination af meditation og bodyscan.
Kærligst Hilde
____________________________________________________________________

”At få en pause fra hverdagen. Et refleksionsrum, hvor jeg ikke havde travlt med at finde en løsning. Frihed fra en travl og til tider lidt for udfordrende hverdag. Det var behageligt og dejligt. Rart at man ikke skulle præstere i yoga eller have timelange meditationer. Også tak for en skøn madoplevelse. Du kunne med fordel kalde det ”Gourmet vegetarisk mad””. Anne (deltager på seneste retreat).
____________________________________________________________________

Anbefaling:Efter flere terapi timer og efterfølgende et 8 ugers individuel mindfulness kursus hos Tina

Pludselig gav mit liv pludselig mening. Hvorfor jeg har det, som jeg har det. Er som jeg er, og reagerer som jeg gør. Tina hjalp mig med at finde svarene og hun fandt samtidig nøglen til nogle ”døre”, som jeg ikke troede kun åbnes.
Forløbet har været præget af stor tryghed, tillid, varme, nærhed, kærlighed og omsorg med en stor faglig kompetence – Tina er et fantastisk menneske og hun har lært mig at give slip.
Jeg har fundet min indre ro igennem meditationen og samtidig fået mere ro i sindet. For mig har det været en rejse i indre forandring og jeg er på vej til at sætte mig selv “fri” og nyde mit skønne liv med alt, hvad der er lige nu. Sikke en frihed det giver, at være med det, der er lige nu. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har givet mig selv denne gave og tager det hele med på min vej.
Det er aldrig for sent at ændre retning på sit liv og jeg kan ikke anbefale nogen bedre til at hjælpe med det end Tina. Tina har ændret mit liv og så mange døre har åbnet sig for mig. Jeg ville ønske at alle kunne opleve sådan et forløb.
Selvom jeg har afsluttet mit forløb hos Tina, så er min tid hos 1-floor ikke slut. Jeg kan slet ikke undvære den energi der er derinde og den hjertevarme person som Tina er.
Mindfulness er blevet en stor del af min hverdag – jeg er blevet mindful:-).
De varmeste anbefalinger Rikke Helbo

____________________________________________________________________

Anbefaling til Tina Bakkes 8 ugers mindfulness kursus og Silent Retreat

Det har været rigtig skønt. Jeg har (endelig) fået meditation ind under huden og fået fokus på bevidst nærvær.

Tidspunktet passer perfekt til mine arbejdstider. Jeg kunne rigtig godt lide kombinationen af meditationer og teori. Dejligt med en pause, hvor man kan få lidt at spise, da tidspunktet ellers ville være kritisk for min blodsukkerrytme.

Jeg har større fokus på min taknemmelighedsliste og på at være til stede i nuet. Desuden har mit samvær i mine relationer, fået nyt liv ved at inddrage meditationsteknikker.

Jeg er generelt meget søgende og interesseret i at udvikle mig, og jeg oplever Mindfulness som endnu et nyttigt værktøj i værktøjskassen.

Tillid er afgørende. Din stemme, din kærlige facon, og dine varme øjne får én til at slappe af og føle sig tryg. Og så var jeg meget positiv overrasket over, hvordan du får folk til at dele uden at presse på eller ”interviewe”.

Tina afholder kursus i mindfulness på en inspirerende og interessant måde. Tina formåede på rigtig god vis at forklare, hvad mindfulness går ud på. Jeg gik derfra med ny viden, nysgerrigheden pirret og flere gode redskaber. Jeg kan tage tankegangen i mindfulness, direkte i brug og føre den ind i min hverdag både arbejdsmæssigt og privat.

Og efter min deltagelse på Silent retreat: Stedet levede til fulde op til min forventning. Det har været en perfekt sammensætning af silent walks, havbad, superskøn mad og den meditative, stille yogaform sammen med meditationerne.
Jeg kan varmt anbefale Tina. Kærlig hilsen Camilla Brun/ Kostumechef hos Aarhus Teater.
____________________________________________________________________

Evaluering af den dejlige tur til Samsø.
Stedet har til fulde levet op til mine forventninger. Det er så smukt og venligt et sted, du her har fundet, jeg vil kalde det yndefuldt.
Mange steder er der ting som vidner om vores medsøstres husflid førhen, fx små sten i kanten af gardinerne til fint at holde dem på plads. Det ser jeg som deres form for ro og mindfulness – smukt. 

Der var en fin opdeling af dagen/aftenen mht. at stoppe op og have tid til at tage det ind. Jeg fik en dejlig følelse af, at der ikke var noget som hastede, tiden gled blidt.

Meditationerne var godt guidet, og de bekom mig godt, ligesom den stille yoga passede fint til helheden.

Maden var noget af det lækreste, jeg havde virkelig en god fornemmelse af at blive kræset for med denne dejlige og smukke kost.
Du er fantastisk til at se muligheder og til at skabe noget, som er lækkert og ser smukt ud.
Alt hænger så fint sammen: mad, meditation, havbad og yoga. Du formår på en fin og omsorgsfuld måde, at få det hele til at gå op i en helhed, hvilket gør Silent Retreat til et fantastisk sted, hvor vi både nærer og rydder op i både krop og sjæl
Du er dejlig nærværende, og jeg følte mig taget af og var helt tryg. Tak for det. Jeg kommer helt sikkert igen. /Helle Schødt
____________________________________________________________________

At være på silent retreat var ikke bare at forære mig selv en herlig pause fra støjen og jaget i hverdagen. Det var også at trække vejret så dybt med i maven, at jeg genfandt små erindringer, jeg havde glemt, og store følelser, jeg gerne ville huske. Silent retreat er et frirum til at tænke over livets dybe spørgsmål, og du er en nærværende og opmærksom guide under kurset. Det gør stilheden mindre farlig, at du hele tiden synes at være opmærksom på den enkeltes behov. Samtidig er du en fremragende kok, så smagsløgene blev også udfordret. Tak for en dejlig weekend med stilhed nok til nye frie tanker./Lene Rimestad Journalist, ph.d.-studerende og journalistisk lektor
____________________________________________________________________

”Jeg har over en længere periode brugt og bruger stadig Tina som meditationslærer og privat Life Coach. Tina har en sjælden set evne til at sætte sig i mit sted og forstå mine udfordringer. Hun skaber en atmosfære af tillid og giver mig de rette værktøjer. I vores snakke har Tina haft en egenskab til at presse mig og provokere lidt på en god og konstruktiv måde, som får sat tankerne i gang. Hun har en aura, som er tillidsvækkende og har en positiv indvirkning, når man er sammen med hende – det mærkes især under meditationerne, hvor hendes tilstedeværelse, stemme og guidance er fantastisk.Tina er et helt igennem fantastisk menneske, hun præsterer på helt exeptionel måde at sætte sig i andres sted/ Peter Kjeldsen
____________________________________________________________________

Jeg har sjældent oplevet et mere sprudlende,ærligt,varmt og tillidsvækkende menneske som Tina.
Tina er den underviser som vi alle ønsker at møde, når vi skal åbne os op, man kan være sikker på at møde en underviser som er åben, imødekommende, ikke dømmende og frem for alt rigtig dygtig til at lære fra sig.

Jeg har deltaget i flere kurser i mindfulness, der afholdes i Mejlgade 45, 2 sal. i skønne balancerede lokaler. Jeg har fået mere med fra Tina´s kurser end jeg havde turdet håbe på, mindfulness er blevet en naturlig del af mit liv. jeg har derved også fået mange brugbare værktøjer til fremadrettet at få mindfulness ind i min hverdag. Tina formår på proffesionel og indlevende måde at præsentere essensen af mindfulness samtidig med at øvelserne skaber stor værdi for læringsprocessen. Tina byder også på en meget behagelig måde ind med egne erfaringer og historier,hvilket kæder teori og praksis sammen på en skøn måde. Jeg har derudover også brugt Tina som Life Coach og kan også her varmt anbefale enhver at bruge Tina.
Jeg kan kun opfordre alle der gerne vil enten snuse til mindfulness eller gå helt ind i det, til at bruge Tina. Hun præsenterer det på den helt fede måde !
Tina er et menneske man har lyst til at give et kram første gang man møder hende ; )Anne-Cathrine Eskesen
____________________________________________________________________

Vi har haft besøg af Tina som på kyndig vis ledte os igennem en gruppe-seance. Opgaven var ikke den nemmeste, men Tina formåede på meget kort tid at få fokus rettet imod den kommende opgave og samtlige tilstedeværende fik en særdeles udbytterig time i Tinas nærvær”
/Claus Hansen, ArthroCare.
____________________________________________________________________

Tina; For mig er du åben både som modtager og giver, aldrig dømmende, men ærlig. Man får hele pakken.
/Rikke Thorninger, Speciallæge i ortopædkirurgi
____________________________________________________________________

Tina er et åbent og ærligt menneske, der møder dig med nysgerrighed og en ægte interesse. Man føler sig godt tilpas i hendes selskab. Hun er energisk og positiv på én og samme tid, og hun arbejder ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe andre.
/Renee Toft Simonsen, psykolog/forfatter
____________________________________________________________________

Tina er det menneske, jeg kender, med den fedeste og allermest positive energi. Tina er en klippesten både privat og professionelt. Tina er en virkelig god lytter og fantastisk til at komme med konstruktiv feedback på samtlige metafysiske planer. Man får virkelig stof til eftertanke, fordi hun formår at fortolke problemet med en anden viden og energi end de fleste andre mennesker. Tina pakker desuden ikke tingene ind i vat, hendes feedback og fortolkning kan derfor være meget råt for usødet. Tina er et meget inspirerende menneske.
/Anne Sygeplejerske
____________________________________________________________________

Tina er en viljestærk person med begge ben godt plantet på jorden. Tina er i en fantastisk proces, der får alt det bedste frem i hende! Hun har et kæmpe overskud, som hun i sin rejse fremover fagligt vil være eminent til at dele ud af for derved at hjælpe andre. Derfor er det den helt rigtige vej, Tina er gået. Glæder mig til at følge hende i hendes arbejde. Det er ALDRIG kedeligt.
/Ann, Air Pilatis
____________________________________________________________________

Tina er professionel, tillidsvækkende og karismatisk. God energi, dygtig til at få mennesket til at forstå, kende og acceptere den sandhed, det endnu ikke vidste om sig selv.
/Anna R. Thøgersen, selvstændig
____________________________________________________________________

Tak af hjertet for en helt igennem vidunderlig oplevelse. Dette silent retreat vil stå for mig som et ganske særligt minde. Din måde at skabe rammerne på er fantastisk, din naturlige ro og den blide guiding, du giver, er med til at gøre det helt perfekt Og maden har været skøn – tak for den!
Jeg har nydt dit nærvær og følt, at jeg er blevet fyldt op af en masse gode ting. Jeg er blevet opmærksom på mange ting. Jeg er blevet skræmt over flere indsigter bl.a., hvor meget min mobiltelefon fylder i mit liv, og at jeg nærmest har følt abstinenser. Chokerende at mærke på kroppen. Har også haft gode tanker om mit arbejdsliv, hvilket jeg netop trængte til. Der er også dukket interessante spørgsmål op, rastløshed, træthed, vrede og dyb taknemlighed og kærlighed.
Det har været en meget intens oplevelse at være i sit eget selvskab og helt stille så længe. Det har sat spor og vil blive et vendepunkt for mig.
/Susanne deltager på silent retreat
____________________________________________________________________

Kære Tina

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Så jeg siger tak for den skønneste weekend.
Din mad – jeg vil vældig gerne have opskrifterne – også alligevel nej jeg tror, at jeg lader den oplevelse stå uden at jeg behøver at vide, hvad jeg fik, eller at jeg prøver at genskabe det derhjemme.
Din stemme, dit smil og dit nærvær har gjort det trygt, og jeg har været her i 100% tillid.
Jeg har i mange år villet det her, og nu ved jeg, at det var det perfekte sted og den perfekte timing.
Tak for, at du gjorde det muligt.

Namaste
Nicoline
____________________________________________________________________

Det er en øjenåbner for mig, hvordan få dage i ro og fred kan hjælpe til at få klarhed. Jeg er i løbet af denne tid kommet frem til nogle få ting, som, jeg ønsker, skal udgøre kortet over mit liv fremadrettet.
Tak for den skønne mad, tak for dit nærvær og din kærlige omsorg, som jeg har mærket konstant igennem hele mit ophold her.
/Helle deltager på silent retreat