Integrativ krop og psykoterapi 2036-01-01 00.04.05

Mange mennesker oplever pludselig at stå i en svær situation, som de har vanskeligt ved at håndtere. Det kan være problemer i familien, i parforholdet eller på jobbet, og det kan handle om sygdom, psykisk manipulation, stress, lavt selvværd, skilsmisse, traumatiske oplevelser, arbejdsløshed eller noget helt andet.

Problemerne kan tit være svære at tale med andre om, for man vil jo nødig såre nogen, være til besvær, føle sig misforstået eller måske er det bare svært at sætte ord på.

Ofte kan det være en god idé at tale med en dygtig terapeut om problemerne. Hos terapeuten finder du et frirum, hvor du ikke skal tage hensyn til nogen eller noget, hvor du bliver lyttet til og forstået.

Jeg hedder Tina Bakke, og jeg har beskæftiget mig med de fleste lag af det terapeutiske virke i flere år. Jeg har valgt at være psykoterapeut, fordi jeg brænder for – og tror på, at jeg kan gøre en forskel for mennesker, der er udfordret af svære livssituationer.

I mit terapeutiske arbejde tager jeg afsæt i integrativ terapi, der er en holistisk terapeutisk retning, som arbejder med både krop, sind og ånd. Målet er at skabe balance mellem tanker og følelser ved at afstresse spændinger i kroppen og arbejde med uhensigtsmæssige tankemønstre.
I terapien arbejder jeg således med det hele menneske, hvor jeg bruger forskellige værktøjer som samtaleterapi, kropsterapi/energiarbejde, relations arbejde, tegneterapi samt mindfulness og meditation. Jeg anvender kun de værktøjer, som passer til netop dig og dine behov og ønsker.

Med udgangspunkt i dit liv og dine udfordringer løsner vi op for dine spændinger og finder frem til de mere grundlæggende årsager til dine udfordringer. Til sidst samler vi i fællesskab en værktøjskasse, som du kan bruge nu – men også fremadrettet.

At leve et liv i udvikling med sig selv kan ind imellem virke uoverskueligt. Det gode er, at du via din egen historie finder mening med det liv, du allerede lever. Måske finder du frem til punkter, som du får lyst til at ændre lidt på eller bare se på med et mildere blik.

Målet er, at du i fremtiden bliver herre i eget liv og har tillid til dig selv og til, at de beslutninger du træffer, er de rigtige og giver mening for dig.

Priser:

Indledende samtale kr. 550,-
Herefter pr. session kr. 850,- pris

Ved forudbetaling af fem sessioner kr. 4.000,-